Bag om Skriv dit liv

Der var 3, der var 2 … og nu er der kun 1. Og jeg hedder Bente Hoffmann.

Skriv dit liv opstod i starten af 2013. Vi var 3 forfattere, som kender hinanden gennem Dansk Forfatterforening, og som på forskellig vis havde arbejdet med erindringer. Da vi alle synes, emnet er spændende, og da vi ofte møder mennesker, som har svært ved at komme i gang med at skrive deres erindringer, fik vi lyst til at tilbyde kurser i erindringsskrivning.

Mine 2 kollegaer har siden søgt nye veje, men jeg driver ufortrødent Skriv dit liv videre.

Hvem er Bente Hoffmann?
Jeg er cand.phil. i dansk og har desuden en uddannelse som teknisk webmaster. Jeg er forfatter til en række udgivne dokumentarbøger med helt almindelige menneskers ualmindelige livshistorier. Jeg underviser i erindringsskrivning, og fra 1998-2008 arbejdede jeg som redaktør for flere store danske forlag.

Ud over at undervise i at skrive erindringer, driver jeg virksomheden Webredaktricen, hvor jeg bl.a. leverer rådgivning om webkommunikation og hjemmesidetekster til virksomheder. Desuden holder jeg rejseforedrag og blogger om at rejse (gerne langt og længe) på Bentes rejser.

Besøg også Bente Hoffmann på Dansk Forfatterforenings hjemmeside

Du kan kontakte mig på bente@skrivditliv.dk